Beskrivelse
Nostalgi, nærvær og julehygge
Det var de tre første ord, vi kom til at tænke på, da vi havde samlet de første julehjerter. Dér sad vi ved bordet med saks og lim, og klippede og klistrede. De fine og sjove håndtegnede motiver og nostalgien ved juleklip skabte hygge og nærvær. Lige til at komme i ægte julestemning af! Dét vil vi gerne invitere dig og dine til også. Og altså… En lille skovmus med nissehue, som sidder på en svamp? Eller en søko med nissehue og julegave omgivet af søstjernedrys? Dét er da ikke til at stå for. Skab unik julepynt på gammeldags manér, som kan pynte på træet, i vinduet, i guirlanden – og måske vigtigst af alt: skab et rum for julehygge med dem, du holder af <3
Følg med på vores sociale medier for tips til, hvordan du samler julehjerterne på den bedste måde.
MARIEmaries julehjerter
2 ark udklipsjulehjerter:
- “Skovens Juledyr” (1 ark m. 4 julehjerter)
- “Havets Juledyr” (1 ark m. 4 julehjerter)
Julehjerterne er fremstillet af 100% genanvendt papir (RecyStar® Nature) i offset, naturhvidt papir med små nister, som vidner om papirets tidligere liv. Det er i en lækker kraftig papirkvalitet, så julehjerterne kan hænges på juletræet og fyldes med julegodter uden at miste faconen – og så de kan bruges igen og igen, år efter år. Fylder du julehjerterne med julegodter, fraråder vi fedtede godter såsom kager og konfekt, da det kan misfarve papiret. Vi anbefaler at julehjerterne opbevares i en æske, så de ikke bliver klemt.
Papiret (RecyStar® Nature) har følgende certificeringer: Svanemærket, EU Ecolabel, Cradle to Cradle Silver, Blue Angel (The German Ecolabel) UZ 14a og FSC.
Papiret er produceret i Østrig. Kortet er fremstillet i Danmark.
5% af overskuddet i serien “SKOVENS DYR” går til Verdens Skove og deres arbejde for mere vild skovnatur i Danmark.
5% af overskuddet i serien “HAVETS DYR” går til Danmarks Naturfredningsforening og deres arbejde for at bevare og sikre det danske havmiljø.
Vi donerer cirka 2 gange årligt og deler resultatet på vores sociale medier.
Find også alle vores julekort i shoppen og udforsk vores limited edition kunsttryk og alle de andre produkter, som alle er lavet med omtanke og respekt for dyr, mennesker og miljø.
Alle vores motiver er tegnet i hånden af Thilde. Sammen har vi, Thilde og Emma, udviklet designs og nøje udvalgt de farver, som vi synes passer bedst til serierne. En let og lys farvepalette, der lader motiverne stå frem og giver en følelse af nostalgi og nærvær.
Forventet leveringstid: 4-6 arbejdsdage.














Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.